Lærere og pædagoger:

Inddrag eleverne og styrk fællesskabet

Giv eleverne reel indflydelse
Danske elever er de bedste i verden til at tænke kritisk og have demokratiske diskussioner i klassen, viser den internationale undersøgelse ICCS. Den viser dog også, at Danmark ligger helt i bund, når det gælder elevernes oplevelse af at have indflydelse på deres skolegang. Det er et stort problem, fordi det går ud over elevernes motivation til at være aktive i undervisningen og i skolens elevdemokrati – og på længere sigt deres motivation for at engagere sig i samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare taler med eleverne om deres holdninger, men også giver dem reel indflydelse, når det er muligt. Det skal ikke været et skindemokrati.

Sæt rammen
At inddrage eleverne betyder ikke nødvendigvis, at der er frit valg på alle hylder. Vi må være ærlige fra start og sige, hvad de kan få indflydelse på. Hvis snakken fx handler om sociale arrangementer i klassen, kan en ramme være, at det skal være gratis at deltage, det skal foregå i nærområdet og alle skal kunne være med.

Vær åben om beslutningerne
Nogle gange vil elevernes forslag ikke være mulige at gennemføre ud fra nogle hensyn, som vi voksne kan se, men som børnene måske ikke har det samme blik for. Der må man være åben og fortælle dem, hvorfor man træffer den beslutning, man gør. Hvis eleverne fx foreslår at tage i et dyrt legeland til en fællesfødselsdag, så må man fortælle, at vi voksne vælger en anden mulighed, fordi vi mener, at det er rigtig vigtigt, at alle kan være med i fællesskabet. Det forstår de fleste børn.

Træn eleverne i at se andres perspektiver og fokusere på løsninger
Når mennesker er samlet, vil der altid opstå nogle uenigheder og konflikter. Her er det vigtigt, at vi voksne træner eleverne i at lytte til og prøve at forstå de andres perspektiver. Der er ikke nogen, der skal have skylden eller skældes ud, men vi skal prøve i fællesskab at tale om, hvordan man kan handle i en situation. Hvorfor betyder det noget, når nogle af pigerne står og hvisker og tisker om andre? Hvad er det for en følelse, det giver? Hvad kunne man gøre i stedet? Hvordan kan vi skabe en bedre fodboldkamp, hvor ingen bliver kede af det?

Det giver eleverne nogle redskaber, de kan bruge i lignende situationer og træner dem i at tænke på, hvordan vi selv kan bidrage bedst muligt, så det er rart for alle at være med. Det skal vi voksne også selv have fokus på. Fx i forældresamarbejdet, hvor man kan prøve at sætte sig ind i andre familiers situation og forsøge at løse udfordringerne sammen. Vi skal alle øve os på at gå efter bolden i stedet for manden.

Tilpas indholdet til elevernes alder og modenhed
Der er selvfølgelig forskel på, hvad man kan inddrage eleverne i alt efter, hvor gamle og modne de er. I de små klasser har eleverne ikke det samme sprog og det samme abstraktionsniveau som i de større klasser, så det gælder om at tilpasse samtalen til dem. Indskolingselever kan fx ikke forholde sig til, hvordan de voksne skal kommunikere eller samarbejde om klassen. Men de kan godt komme med konkrete eksempler på, hvordan de synes man skal tale sammen og være over for hinanden, som vi voksne kan inddrage i vores samtale.

Mens det i indskolingen mest handler om lege og venskaber, begynder eleverne at få andre interesser i teenageårene. Det er stadig vigtigt at forholde sig til det sociale fællesskab i klassen, men på en anden måde, da de store elever er mere selvstændige. Jo større eleverne bliver, jo mere indflydelse kan de også få på undervisningen.Tal pænt om andre, se forskellighed som en styrke og tal med de forældre, der står lidt for sig selv. Så vil dit barn sandsynligvis gøre det samme.