Kontaktforældre:

Sæt konflikter på dagsordenen

Sådan kan kontaktforældre være med til, at konflikter i klassen bliver løst på en god måde.

Dit barn trives, når alle børn trives

3 tips til kontaktforældre om konflikter


1.
Tal om god konflikthåndtering i forældregruppen
Sæt konflikthåndtering på som punkt på dagsordenen til et forældremøde. Det er en fordel at have lavet nogle gode aftaler i forældregruppen i “fredstid”. Så bliver det lettere at løse konflikterne, når de opstår. Og det gør de i alle klasser.
Inden forældremødet kan du sende forældrene et link til denne side:
Løs konflikterne sammen

2. Brug Forældremødespillet til at starte snakken
Det kan være lettere at få en god dialog, hvis man kan tage udgangspunkt i en situation, som ikke berører nogen i klassen personligt. I Forældremødespillet kan I begynde samtalen med at se små film med scener, som kunne foregå i alle klasser.
Find Forældremødespillet her

3. Vær rollemodel for respektfuld tale
Når forældre taler dårligt om andre forældre eller børn, kan det komme til at forværre konflikten. Sørg for at tale med respekt om alle børn og forældre – og tilskynd gerne de andre forældre til at gøre det samme. Du kan også opfordre forældrene til at forsøge at se situationen fra de andre forældres og børns perspektiv. De færreste mennesker ønsker at gøre andre ondt, men man kan komme til at gøre noget uhensigtsmæssigt, hvis man selv eller ens barn er presset eller mistrives.

Få gang i samtalen med Forældremødespillet

Det kan være svært at få taget de vigtige snakke om konflikter i forældregruppen. Med Forældremødespillet kan I forældre i mindre grupper se korte film, som I sammen skal tage stilling til, hvordan fortsætter. Det kan være en god måde at få gang i dialogen – og måske få lavet nogle fælles aftaler for håndtering af konflikter i klassen. Tip dit barns lærer eller kontaktforældrene i klassen om spillet, så I kan få det på dagsordenen til et forældremøde.

FIND SPILLET HER

Peace

råd om

Aktiviteter

Hvad kan kontaktforældre gøre for, at sociale arrangementer i klassen styrker fællesskabet?

råd om

Venskaber

Hvordan kan kontaktforældre være med til at styrke venskaber og gode relationer i klassen?

Råd om

Konflikter

Hvordan kan kontaktforældre hjælpe forældrene i klassen til at håndtere konflikter på en god måde?

Råd om

Samarbejde

Hvordan kan kontaktforældre være med til at skabe få et trygt og godt samarbejde i forældregruppen?