Lærere og pædagoger:
Inddrag eleverne og styrk fællesskabet
Beslutningerne om, hvordan I skal styrke fællesskabet i klassen, bliver bedre, hvis I inddrager eleverne. Og så styrker elevinddragelse i sig selv elevernes følelse af at være en meningsfuld del af klassefællesskabet. Her kan I læse mere om, hvorfor elevinddragelse er vigtigt og hvordan I helt konkret gør fx. gennem klassemødet.
3 gode grunde
Der er (mindst) tre gode grunde til at inddrage eleverne, mener Martin Horowitz, der er ekspert i elevinddragelse, lærer og elevrådskontaktlærer gennem 17 år. Hør dem her:
Lærer og ekspert i elevinddragelse:
3 grunde til at inddrage eleverne
1. Det har stor betydning for elevernes skolegang
Elevinddragelse er en god idé i sig selv, men det spreder også ringe i vandet. Når man lytter til eleverne, oplever de at føle sig vigtige i fællesskabet. Det styrker deres tilknytning til skolen, og deres motivation for undervisningen. Når de lærer at lytte til hinanden, styrker det deres empati, indbyrdes relationer og respekt for hinanden.
Derudover er det et vigtigt led i elevernes demokratiske dannelse, at de øver sig i selv at have en stemme. Folkeskolen skal jo ikke kun uddanne eleverne til at bestå afgangsprøverne, men også danne dem til at være demokratiske borgere. Derfor er det vigtigt, at give dem nogle redskaber til at være med til at skabe forpligtende fællesskaber, hvor der er plads til alle og give dem en oplevelse af selv at have betydning i det fællesskab og samfund, de er en del af.
2. Beslutningerne bliver bedre, når vi lytter til eleverne
Nogen vil måske sige, at de voksne bedst ved, hvad børn har brug for. Vi voksne kan godt have holdninger og idealer, men vi ved jo ikke, hvordan det opleves at være barn. Hvordan det føles at have gode venner i klassen eller føle sig udenfor og ensom. I mange tilfælde – specielt i de små klasser – er det de voksne, der skal træffe beslutningerne, men vores beslutninger bliver bedre, hvis vi lytter til børnenes oplevelser og ønsker. Fx kan nogle forældre måske synes, at det er lidt besværligt at skulle lave arrangementer, hvor alle kan være med, men man forstår, hvor vigtigt det er, når man hører, hvordan det føles for et barn ikke at have råd til at deltage.
Som lærer oplever jeg, hvordan selv små elever kan forstå andres følelser og kan komme med vigtige input til, hvordan man er en god ven, og hvordan man får alle til at føle sig velkomne i en leg eller lignende.
3. Det er meningsfult at opleve, hvordan eleverne gror, når de får en plads i fællesskabet
Jeg har selv i tre år arbejdet intensivt med elevinddragelse i en klasse i et team med en anden lærer og en pædagog, hvor vi har lyttet til elevernes perspektiver og trænet dem i at lytte til hinanden. Når vi kigger tilbage, kan vi se, hvordan børnene er vokset og blomstret. Vi kan tydeligt mærke, hvordan det har styrket trivslen og fællesskabet i klassen. Og så stiger fagligheden også. Så føles ens arbejde bare virkelig meningsfuldt.
5 råd:
Når du vil inddrage eleverne gennem klassemøder
- 1
Giv eleverne reel indflydelse
Danske elever er de bedste i verden til at tænke kritisk og have demokratiske diskussioner i klassen, viser den internationale undersøgelse ICCS. Den viser dog også, at Danmark ligger helt i bund, når det gælder elevernes oplevelse af at have indflydelse på deres skolegang. Det er et stort problem, fordi det går ud over elevernes motivation til at være aktive i undervisningen og i skolens elevdemokrati – og på længere sigt deres motivation for at engagere sig i samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare taler med eleverne om deres holdninger, men også giver dem reel indflydelse, når det er muligt. Det skal ikke været et skindemokrati.
- 2
Sæt rammen
At inddrage eleverne betyder ikke nødvendigvis, at der er frit valg på alle hylder. Vi må være ærlige fra start og sige, hvad de kan få indflydelse på. Hvis snakken fx handler om sociale arrangementer i klassen, kan en ramme være, at det skal være gratis at deltage, det skal foregå i nærområdet og alle skal kunne være med.
- 3
Vær åben om beslutningerne
Nogle gange vil elevernes forslag ikke være mulige at gennemføre ud fra nogle hensyn, som vi voksne kan se, men som børnene måske ikke har det samme blik for. Der må man være åben og fortælle dem, hvorfor man træffer den beslutning, man gør. Hvis eleverne fx foreslår at tage i et dyrt legeland til en fællesfødselsdag, så må man fortælle, at vi voksne vælger en anden mulighed, fordi vi mener, at det er rigtig vigtigt, at alle kan være med i fællesskabet. Det forstår de fleste børn.
- 4
Tilpas indholdet til elevernes alder og modenhed
Elevernes inddragelse skal tilpasses deres alder og modenhed. I indskolingen har eleverne ikke samme sprog eller abstraktionsevne som de ældre, så fokus bør være på konkrete eksempler på, hvordan man taler og er over for hinanden – ikke på voksnes samarbejde.
I de små klasser handler det mest om lege og venskaber, mens større elever får andre interesser. Her er det stadig vigtigt at styrke fællesskabet, men på en måde, der matcher deres øgede selvstændighed. Jo ældre de bliver, desto mere kan de også inddrages i undervisningen
- 5
Træn eleverne i at se andres perspektiver og fokusere på løsninger
Når mennesker samles, opstår der uenigheder. Det er vigtigt at lære eleverne at lytte til og forstå andres perspektiver uden at placere skyld. Samtaler bør handle om, hvordan man kan handle bedre: Hvorfor gør hvisken ondt? Hvad kunne man gøre i stedet? Hvordan skaber vi en god fodboldkamp uden at nogen bliver kede af det?
Denne træning giver eleverne redskaber til at håndtere konflikter positivt. Det samme gælder de voksne – også i forældresamarbejdet, hvor vi bør forsøge at forstå hinanden og løse udfordringer i fællesskab. Vi skal alle øve os i at “gå efter bolden – ikke manden
7 principper for god inddragelse af børn
1. Børn skal inddrages og anerkendes som eksperter i eget liv.
2. Børn skal have reel mulighed for indflydelse.
3. Børn skal informeres om processen og deres rettigheder.
4. Børn skal have lige muligheder for at blive hørt.
5. Børn skal støttes og beskyttes af voksne.
6. Børn skal inddrages i øjenhøjde.
7. Børn skal være en del af opfølgning og evaluering.
Kilde: Børnerådet
TEMA om
Aktiviteter
Hvordan kan I hjælpe forældrene til at arrangere sociale aktiviteter i klassen, der styrker fællesskabet?
tEMA om
Venskaber
Hvordan kan I arbejde med forældrenes rolle i at styrke venskaber og gode relationer i klassen?
