Kontaktforældre:

Skab et godt samarbejde i forældregruppen

Et godt samarbejde og en tryg kultur i forældregruppen kan være med til at styrke fællesskabet i klassen. Se her, hvordan I som kontaktforældre kan være med til at gøre forældrene i klassen til et hold, der spiller sammen.

Dit barn trives, når alle børn trives

5 tips til kontaktforældre om samarbejde i forældregruppen

1. Sæt forældresamarbejde på dagsordenen
Som kontaktforælder kan du være med til at skabe en kultur i klassen, hvor forældrene samarbejder om børnenes trivsel og støtter hinanden, hvis der er brug for det. Sæt tid af på et forældremøde, hvor I kan tale om, hvordan I får et godt samarbejde. Før mødet, kan du sende forældrene i klassen dette link:
Godt samarbejde styrker fællesskabet

2. Spil Forældremødespillet
Med Forældremødespillets tema om samarbejde i forældregruppen kan i få hul på en god dialog og måske få lavet nogle fælles aftaler, der kan styrke samarbejdet.
Find Forældremødespillet her

3. Skab åbenhed om det, der er svært
På et forældremøde kan du evt. tage initiativ til en runde, hvor alle forældre kan fortælle lidt om sig selv og sit barn – også hvad der kan være svært. På den måde bliver det tydeligt, at vi alle har lidt at bøvle med i perioder, og det kan være udgangspunkt for en dialog om, hvordan I kan hjælpe hinanden og være opmærksomme på eventuelle udfordringer. I kan også gøre det lidt sjovere ved at præsentere et selvportræt, jeres børn har lavet. Se hvordan du kan gøre her:
Mig og mit barn – præsentation af forældre på forældremøde

4. Lav aftaler om kommunikationen
Det kan let gå galt, hvis man skriver en besked på Aula, når ens børn er i konflikt. Eller, hvis man ringer en anden forælder op, når man er ophidset over noget. Derfor kan det være en god idé at lave nogle fælles aftaler i klassen om, hvordan, hvor og hvornår i kommunikerer med hinanden – specielt når der er noget på spil. Det kan du tage initiativ til som kontaktforælder.

5. Lær hinanden at kende
Hvis I forældre har haft det sjovt eller hygget jer sammen, er det også lettere at fortælle, hvis man er i en svær situation og måske har brug for støtte eller forståelse. Derfor kan det være en god idé at tage initiativ til sociale arrangementer, hvor I forældre også deltager.
Læs om din rolle i fælles aktiviteter her.
I kan også bruge en del af forældremøderne på at lære hinanden bedre at kende ved at have det sjovt sammen. Få inspiration til det her:
6 lege, der kan ryste jer sammen i forældregruppen

Få gang i samtalen med Forældremødespillet

Få gang i en god dialog om forældresamarbejdet på et forældremøde ved at spille Fællesskabets Forældremødespil. I korte videoer ser I typiske situationer fra en klasse spillet af skuespillere og skal sammen tage stilling til en række dilemmaer.

FIND SPILLET HER

Peace

råd om

Aktiviteter

Hvad kan kontaktforældre gøre for, at sociale arrangementer i klassen styrker fællesskabet?

råd om

Venskaber

Hvordan kan kontaktforældre være med til at styrke venskaber og gode relationer i klassen?

Råd om

Konflikter

Hvordan kan kontaktforældre hjælpe forældrene i klassen til at håndtere konflikter på en god måde?

Råd om

Samarbejde

Hvordan kan kontaktforældre være med til at skabe få et trygt og godt samarbejde i forældregruppen?