Lærere og pædagoger:

Gør skole-hjem-samarbejdet til en gevinst

Lærere og pædagoger skal samarbejde med forældrene om elevernes udvikling i skolen. Det står der i folkeskolelovens første paragraf. For mange lærere og pædagoger kan det dog opleves som en udfordring eller en ekstra opgave i en travl hverdag. Men et godt samarbejde med forældrene kan også styrke elevernes trivsel og læring – og dermed være en hjælp til jer fagprofessionelle i skolen. Her får I gode råd til, hvordan skole-hjem-samarbejdet kan blive en gevinst for alle parter.

1. Kom godt fra start ved at afstemme forventninger
Hvis samarbejdet mellem forældre og fagprofessionelle mangler klare rammer, kan det føre til misforståelser eller konflikter. Nogle forældre engagerer sig for lidt, mens andre overskrider de faglige grænser. For at sikre et godt samarbejde er det vigtigt fra starten – fx på det første forældremøde – at afstemme forventninger: Hvad forventer I af forældrene, og hvad kan de forvente af jer? De fleste forældre ønsker tydelig, faglig vejledning om, hvad der er bedst for deres barn og klassefællesskabet. Gør kommunikationen så konkret og forståelig som muligt – også for dem, der ikke kender den danske skolekultur

Læs også: Sådan afholder du et godt forældremøde

2. Tilpas samarbejdet til de forskellige forældre
Forældres interesse og opbakning har stor betydning for barnets læring, trivsel og relationer, viser undersøgelser. Men familier har forskellige forudsætninger for at støtte op om skolegangen og fællesskabet. Det er vigtigt at huske, at alle gør deres bedste – og selvom bidragene varierer, kan de fleste forældre bidrage med noget. I nogle klasser er det en udfordring at få forældre til møderne; i andre risikerer forældrene, i bedste mening, at udelukke nogen ved at arrangere for mange eller for dyre aktiviteter. Som professionelle har I ansvar for at sikre, at alle forældre bliver hørt og inddraget på en meningsfuld måde.

3. Italesæt vigtigheden af fællesskabet
Som lærere og pædagoger skal I samarbejde med den enkelte forælder om deres barn, men samtidig arbejde med hele forældregruppen om klassens fællesskab. Gør forældrene bevidste om, at både I og de har ansvar for hele klassens trivsel og ikke kun det enkelte barn. Og at et godt fællesskab i klassen, styrker trivslen for alle børn – også deres barns trivsel.

4. Styrk relationerne med uformelle møder
En god relation er afgørende for et godt samarbejde. For at lære forældrene – og de hinanden – at kende, kan uformelle aktiviteter uden for de obligatoriske møder være en god idé. Sørg for, at aktiviteterne er gratis og nemme at deltage i, fx omkring morgenaflevering eller i forbindelse med forældremøder. De behøver ikke være omfattende – små arrangementer som elevudstillinger, optrædener, markedsdage, morgenmad eller fællesspisning fungerer fint. Når børnene er i centrum, tiltrækkes flere forældre. Positive møder styrker samarbejdet – også når der senere opstår svære situationer.

5. Tænk over jeres kommunikationsform
Aula er velegnet til praktisk information som ugeplaner, madpakker og beskeder om fravær eller sygdom. Men til sårbare emner bør Aula undgås, da der let kan opstå misforståelser. Forældre kan misforstå lærernes intentioner, og negative beskeder om deres barn kan virke sårende – især hvis de modtager flere sådanne beskeder fra forskellige lærere. Det kan give forældrene en følelse af, at deres barn klarer sig dårligt, eller at de selv svigter som forældre, hvilket kan skade samarbejdet og påvirke barnet negativt. I disse tilfælde er det bedre at ringe eller invitere til et møde, hvor man nemmere kan nuancere og undgå misforståelser.

6. Se situationen fra barnets perspektiv
Husk, at et barn som regel gør sit bedste, og at der ofte er flere forklaringer på dets adfærd. Når I kommunikerer med forældre, så hold altid barnets perspektiv for øje. Hvis du vil drøfte en hændelse eller barnets handlinger, så vis, at du har mødt barnet med nysgerrighed og forsøgt at forstå baggrunden: Er barnet måske udfordret i bestemte situationer eller i mistrivsel? Gør det tydeligt for forældrene, at I har et fælles mål – at støtte barnet.

Læs også: Sådan inddrager du eleverne

7. Anerkend forældrenes bekymringer
Nogle forældre oplever, at skolen ikke genkender deres bekymringer om barnet og får tilbagemeldinger som: “Vi ser ikke det samme i skolen.” Ofte reagerer børn først derhjemme, hvor de føler sig trygge, og de deler heller ikke altid alt med skolen. Derfor er det vigtigt, at I som lærere og pædagoger lytter åbent og tager forældrenes bekymringer alvorligt – også selvom I ikke ser de samme tegn. Mød forældrene med viljen til at undersøge sagen nærmere og lav en eventuel indsatsplan sammen med dem. Det hjælper jer med at støtte barnet i tide og forebygger konflikter, da forældrene vil føle sig hørt og taget alvorligt – selv hvis bekymringen viser sig ubegrundet. Et godt samarbejde styrker både barnet og jeres arbejde i skolen.

8. Brug skolebestyrelsen
Skolens rammer for skole-hjem-samarbejdet bygger blandt andet på skolens værdigrundlag og principper fastlagt i skolebestyrelsen. Gode, fælles retningslinjer gør arbejdet lettere for lærere og pædagoger, så I ikke skal tage stilling til alt individuelt. Samtidig sikrer det, at I arbejder i samme retning og har noget konkret at henvise til i dialogen med forældrene. Retningslinjerne kan fx omfatte sociale arrangementer, fødselsdage, forældreroller, kontaktforældres ansvar og fællesskabsværdier. Personalet kan bidrage til dette arbejde, blandt andet via medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen.

Læs mere om skolebestyrelsens arbejde for fællesskabet