Kontaktforældres ansvar for klassens fællesskab

Er du blevet valgt som kontakt- eller trivselsforælder i dit barns klasse? Tillykke! Det er en sjov og vigtig opgave, hvor du i høj grad kan være med til at præge livet i klassen og gøre en forskel for både dit eget barn og de andre elever. En af de vigtigste opgaver er at være med til at styrke fællesskabet i klassen – og her er det afgørende at få alle med. Her kan du læse hvorfor det er vigtigt, og hvad du kan gøre.

Dit barn trives, når alle børn trives

3 grunde til at fokus på fællesskabet vigtigt


1. Venskaber er afgørende for børns trivsel i skolen
De fleste børn i den danske folkeskole er heldige: De har gode venner klassen. Men i hver klasse sidder der ca. 4-5 elever, der ikke har. Heraf to børn, der slet ikke har nogen venner. Børn bliver ensomme og mister meningen med at gå i skole, hvis de ikke har nære relationer i klassen, og det kan få store konsekvenser langt ind i voksenlivet for de børn, der står uden for fællesskabet.

2. Alle børn kan blive udsatte
Børn, der vokser op i økonomisk fattigdom, har sværere ved at blive en del af børnefællesskaberne i skolen og er i øget risiko for at blive ekskluderede,

fordi de ikke har de samme økonomiske muligheder som deres klassekammerater. Også andre børn kan i kortere eller længere perioder opleve at stå på kanten af eller uden for børnefællesskaberne i skolen, måske fordi familien har et mindre overskud, fx i forbindelse med alvorlig sygdom, skilsmisse eller andre svære omstændigheder.

3. Forældre kan gøre en forskel
Det er selvfølgelig skolens opgave at arbejde for gode fællesskaber i klasserne, men forældre kan også være med til at gøre en forskel. Når der er et trygt fællesskab blandt forældre og børn, er det muligt at stå sammen i svære tider, hvor klassens fællesskab er udfordret, eller enkelte elever har det svært. Et trygt klassefællesskab kommer alle til gode.

Læs mere om projektets undersøgelser her

Rødt hjerte

5 ting, der kan spænde ben for børns deltagelse i fællesskabet

  • 1

    Dårlig økonomi
    Børn, der vokser op i økonomisk fattigdom, har sværere ved at blive en del af børnefællesskaberne i skolen, fordi de ikke har de samme økonomiske muligheder, som de andre børn. Det kan specielt være et problem, hvis der skal betales for deltagelse i arrangementer.

  • 2

    Mangel på tid og overskud
    I en travl hverdag, hvor alle familiemedlemmers behov og ønsker skal jongleres, kan det være svært for mange forældrene at få tid til at invitere til legeaftaler, legegrupper eller deltage i sociale arrangementer, hvis de er for krævende eller der er for mange.

  • 3

    Fysiske og psykiske udfordringer
    For nogle børn (og voksne) kan det være svært at være i situationer med løse rammer, meget uro eller voksne, de ikke kender. Der kan også være fysiske rammer, der gør det svært at deltage i aktiviteter, hvis man har et handicap.

  • 4

    En svær fase i livet
    De fleste af os oplever en periode i vores liv, hvor det kan være ekstra svært at være en del af fællesskabet. Det kan fx være ulykke, sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed.

  • 5

    Minoritetsbaggrund
    Forældre og børn, der er vokset op i et andet land, har ikke nødvendigvis det samme kendskab til den danske skolekultur. Der er mange forventninger og måder at gøre tingene på, som kan svære at leve op til, hvis det ikke bliver formidlet tydeligt. Der kan også være sproglige udfordringer, der skal tages højde for.

    Kilder: Undersøgelse Små kår lavet af Egmont i 2021 og Projekt Fællesskabets undersøgelse fra 2024 Analysenotat.

    Du finder 3 særafsnit om udfordringer og muligheder i børnefællesskabet her i vores podcast “Spørg om skolebørn”.

Book kursus til skolens kontaktforældre og skolebestyrelse

Ønsker I inspiration og vejledning til hvordan I kan samarbejde om skolens børnefælleskaber, så kontakt os og hør nærmere om vores kurser til henholdsvis skolebestyrelsen, kontaktforældrene eller samlet.

5 ting kontaktforældre kan gøre

  • 1

    Sæt fællesskabet på dagsordenen på forældremøder
    Som kontaktforælder kan du være med til at sætte klassens fællesskab og forældresamarbejdet på dagsordenen på forældremøder i klassen.
    Læs mere om din rolle her

  • 2

    Brug ‘Forældremødespillet’ på forældremøder
    Små filmhistorier og gode spørgsmål sætter gang i en god dialog i forældregruppen, hvor alle får mulighed for at komme til orde på en tryg og ligeværdig måde. Der er temaer om:
    Sociale arrangementer
    Venskaber
    Konflikter (ml. børnene)
    Forældresamarbejde

    FIND FORÆLDREMØDESPILLET HER

  • 3

    Tag initiativ til sociale arrangementer i klassen
    Det behøver ikke at være kontaktforældre, der arrangerer fælles aktiviteter for børn og forældre i klassen, men tag det gerne op på et forældremøde og fortæl, at det kan styrke trivslen og fællesskabet i klassen – Vil du vide mere om hvad du kan gøre, kan du læse her.

  • 4

    Tag ansvar for, at alle kan være med
    Sørg for, at I får talt om nogle retningslinjer i klassen for blandt andet sociale arrangementer, legegrupper og fødselsdage, så alle har mulighed for at deltage.

  • 5

    Få nye elever og forældre med i fællesskabet
    Læg en plan for, hvad I gør, når der kommer nye børn (og forældre), så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet i klassen.

råd om

Aktiviteter

Hvad kan kontaktforældre gøre for, at sociale arrangementer i klassen styrker fællesskabet?

råd om

Venskaber

Hvordan kan kontaktforældre være med til at styrke venskaber og gode relationer i klassen?

Råd om

Konflikter

Hvordan kan kontaktforældre hjælpe forældrene i klassen til at håndtere konflikter på en god måde?

Råd om

Samarbejde

Hvordan kan kontaktforældre være med til at skabe få et trygt og godt samarbejde i forældregruppen?