Forældre har forandret sig

I §1 i Folkeskoleloven står der: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er altså forudsætning, at lærere og pædagoger i dag skal samarbejde med forældre, men sådan har det ikke altid været. Og i takt med at samarbejdet har ændret sig har forældrene også forandret sig – Det kan du læse mere om her.

I dag er ansvaret og roller mere flydende end da forældrene selv gik i skole

Forældre er i dag til stede på en anden måde i barnets liv og skolegang end tidligere og de har også en holdning til, hvordan barnet trives og lærer. Forældre har større blik for udvikling og trivsel, og barnet er blevet et selvstændigt individ, hvor der lyttes til barnets perspektiv, fordi forskningen har lært os, at barnet har en selvstændig stemme, der er vigtig at lytte til. Vi skal læse barnets følelsesmæssige behov og imødekomme dem, og det er en forudsætning for en sund udvikling. Det er en god ting at være til stede i barnets liv. Det får forældrene fortalt via sundhedsplejerske, vuggestue og daginstitution. Øjenkontakt og kropskontakt er vigtig. Det samme er er korte dage i institution og oveoverlevering og samarbejde mellem pædagoger og forældre.

Forventninger

Når barnet starter i skolen, så er det på andre præmisser. Skolen melder ud, at forældrene ikke skal bekymre sig, og den tætte kontakt er der ikke på samme måde. Barnet har lærere og pædagoger, som forældre aldrig har mødt. Skolen har forventninger til, at forældrene bidrager til, at barnet lykkes med skolen. Det kan være forventninger om, at der trænes læsning med barnet derhjemme eller findes papæsker til et projektarbejde i skolen. Forventninger er heldigvis relativt nemme at finde opbakning til i forældregruppen. Det bliver straks sværere, når skole og forældre er uenige om barnets trivsel eller adfærd. Hvis skole og forældre har forskellige forståelser og oplevelser, kan samarbejdet blive svært, da forældrene måske har vanskeligt ved at forstå eller acceptere skolens faglige vurdering af sagen.

Det er vigtigt at huske, at alle forældre, ligesom barnet, gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har. Skolens opgave er at sætte rammer om samarbejdet, så det bidrager til at styrke barnets læring, trivsel og udvikling i overensstemmelse med folkeskolelovens formålsparagraf.

Styrk relationen på de uformelle møder

For at lære forældrene bedre at kende, er de uformelle møder oplagte. Det kan være i form af udstillinger, teaterforestillingerne, markedsdage, sommerfester, hvor klassens voksne er til stede. Det vigtigste er, at der ikke er en dagsorden, så der er tid til at mødes og lære hinanden at kende. Når børnene er omdrejningspunktet, vil det tiltrække flere forældre og også andre typer af forældre.

Mange forældre oplever, at afstanden til lærere og pædagoger er stor. De kommer fra et dagtilbud, hvor man har et tættere samarbejde og dialog, end i den nye tilværelse som indskolingsforældre, for her er flere børn og forældre til færre voksne. Man afleverer til en voksen om morgenen sammen med alle andre på samme tidspunkt. Muligheden for dialog er begrænset. Og når barnet så afhentes, er det hos en anden og vedkommende ved ikke nødvendigvis, hvordan dagen har været. Forældre kender ikke alle de voksne, der er omkring barnet, og det gælder især som de bevæger sig op i indskolingen. Det betyder, at barnet kan have betydningsfulde relationer til voksne, som forældrene ikke kender, og det kan udfordre samarbejdet, og gøre det utrygt.

Tal sammen i stedet for at skrive

Aula er i dag den primære platform, hvor skole-hjem-samarbejdet foregår. Det er der forældrene informeres om både store og små ting, og forældrene henvender sig om ting, der vedrører barnet. Når der skal kommunikeres om noget, der er sårbart for forældrene og barnet kan det være svært at gøre skriftligt, uden at der opstår misforståelser. Når lærere skal skrive om noget, der har med barnets uhensigtsmæssige adfærd at gøre, så kommer man måske til at bruge et sprog som kan være svært for forældrene at forstå. Forældre kan også opleve det sårene at læse om barnets adfærd og udfordringer. Det kan ramme dybt og det kan være grobunden for konflikt.

Overvej derfor hvordan du bedst kommunikerer med forældrene. Når det gælder følsomme beskeder, så er det oplagt at ringe eller få forældrene til at ringe til dig. Når I taler sammen, er det lettere at få nuancerne med og korrigere misforståelser. Husk når du kommunikerer med forældrene, altid at have barnet for øje, og vise at du har talt med barnet ud fra et nysgerrigt perspektiv ift. fx den adfærd, der har været. Barnet gør ofte det bedste, det kan, og der kan være mange forklaringer på, hvorfor det gør, som det gør.

Anerkende forældrenes perspektiv

Forældre oplever, at når de henvender sig med en bekymring om barnet, så genkender/anerkender skolen måske ikke problemet. De får en tilbagemelding i stil med: ”Vi ser ikke dette ovre i skolen..” Børn vil nogle gange reagerer i skolen på det som er svært, men ofte vil reaktionen komme derhjemme i trygge rammer, før den viser sig i skolen, Derfor er det vigtigt at skolen lytter til forældrene, for så kan man nå at sætte ind, inden barnet får det for svært. Alt for ofte retter forældre henvendelse til skolen med vigtig information, som der ikke bliver lyttet til, og som får betydning for barnets trivsel og læring senere. Lyttes der til forældrene ved de første henvendelser, kan skolen sætte ind med det rette indsatser i tide, så man kan forebygge og det bliver lettere at lykkes med kerneopgaven.

Derfor må du være nysgerrig på, hvad forældrene prøver at fortælle, når de henvender sig, også selvom du ikke er enig. Mød forældrene og sig, du gerne vil undersøge og observere, og lav derefter en plan for indsatser gerne i samarbejde med forældrene, hvis det er relevant. Når de kan se en klar struktur for indsatser, og at de bliver taget alvorlige tidligt, kan det afværge mulige samarbejdsudfordringer og konflikter senere hen og gavne både barnet og dit arbejde.

Lav forventningsafstemning med forældrene

Når der er fravær af rammer omkring samarbejdet, så er det forældre kan komme til a træde ind over lærere og pædagogers faglige arenaer. Og så kan de fagprofessionelle føle sig udfordret, og man bruger meget tid på at forholde sig til holdninger og meninger. De fleste forældre efterspørger en stærk faglighed, og en skole der træder i karakter og fortælle ud fra et fagligt ståsted, hvad der er hensigtsmæssigt for deres barn.

Lærere og pædagoger skal være tydeligt på en omsorgsfuld måde, så forældrene kan læne sig ind i deres faglighed. Skolen skal lave rammer for, hvor forældres mening er inviteret ind og bidrager til at læreren og pædagogen bedre kan lykkes med kerneopgaven. Skolens overordnede rammer om skole-hjemsamarbejdet skabes blandt andet ud fra skolens værdigrundlag og i principarbejdet i skolebestyrelsen. Det er med udgangspunkt i disse overordnede rammer at klassens forældre og lærere og pædagoger sammen aftaler hvordan klassens samarbejde skal foregå.