Elevinddragelse i praksis

I et demokratisk samfund er en af skolens vigtigste opgaver at danne børn til at blive deltagere i demokratiet. I folkeskolelovens formålsparagraf § 1, stk. 3 fremgår det på følgende måde: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Skolen skal med andre ord ikke kun undervise børn i demokrati, men også skabe en kontekst, der sikrer børn demokratiske deltagelsesmuligheder på deres skole og i deres hverdag. Det får du mere viden og redskaber til her på siden.

Hvad siger Børnekonventionen?

Børnekonventionen, som vi i Danmark har skrevet under på, fremhæver ligeledes, at børn har ret til at blive hørt og inddraget i alle forhold, der vedrører dem. Børn er derfor ikke blot kommende medborgere, men allerede medborgere ’nu og her’. Derfor skal vi lytte til børn og give dem en stemme i skolefællesskabet. Vi skal respektere, at børn skal have et godt skoleliv.

Martin Horowitz har været elevrådskontaktlærer gennem 17 år og i hans arbejde erfaret, at der eksisterer et stort ønske om at styrke skolens fællesskaber blandt skolens børn og unge. Skoleforskningen viser, at der er en vigtig sammenhæng mellem inddragelse af børn og tilhørsforholdet til deres skole. I et debatindlæg udtrykker otte forskere sammenhængen på følgende måde:

“Når vi lytter til børn og unge, står det klart, at deres trivsel er uløseligt forbundet med at opleve tilhørsforhold og at være del af og en aktiv bidragsyder til skolens fællesskaber; at blive et JEG i det VI, som skolen udgør”.

I skolen er klassen den vigtigste kontekst for elevernes fællesskaber og klassemøder måske det vigtigste rum til at udvikle et VI. Det er her, vi taler om det, vi er fælles om.

Når vi voksne giver eleverne mulighed for at få en stemme i fællesskabet, giver det samtidig os en vigtig indsigt i elevernes perspektiver på et godt skoleliv. Det kan føre til forandringer. Det kan medvirke til at skabe en kultur, hvor eleverne får indflydelse på sociale arrangementer på årgangen. Arbejdet indledes med klassemøder, hvor eleverne stiller forslag til sociale aktiviteter, der siden præsenteres af elevrødder på et fællesmøde med årgangens lærere og pædagoger.

“I min egen tredjeklasse har vi i teamet (to lærere og en pædagog) gennem tre år afholdt faste klassemøder sammen med eleverne med fokus på deltagelsesmuligheder og udvikling af klassefællesskabet. Det arbejde har mindsket konflikterne i klassen og gjort eleverne mere tolerante og empatiske over for hinanden”, fortæller elevrådskontaktlærer Martin Horowitz.

Ud fra Martin Horowitz praksiserfaringer og arbejdet med at udvikle demokrati i skolen præsenteres et materiale som indeholder didaktiske redskaber, som hjælper dig med at inddrage elevernes stemme så forældre og lærere og pædagoger i indskolingen sammen kan fremme gode børnefællesskaber ved at samtænke klassemøde og forældremøde. På klassemødet taler eleverne om udvalgte temaer, og deres perspektiver tages med af læreren eller pædagogen til det kommende forældremøde.

En tydelig rammesætning er vigtig for afholdelse af et godt klassemøde. Klassemødet kan overordnet inddeles i fire dele: Etablering af en rundkreds, indledning, selve klassemødet og afslutning.

1. Etablering af rundkreds: Stole i klassen sættes i en rundkreds. Elevernes samarbejde med at etablere rundkredsen er i sig selv en vigtig del af klassemødet, fordi arbejdet gøres i fællesskab. Det gør en positiv forskel, når lærerne/pædagogerne italesætter den gode fællesindsats for eleverne. Italesættelsen fremmer følelsen af at være sammen om noget.

2. Indledning: Når alle eleverne sidder i rundkredsen, indleder du med en symbolsk handling, der sætter klassemødet i gang. Fx klapper alle i rundkredsen på skift først på deres højre og så venstre lår (og gerne i samme takt), indtil klappene er nået hele vejen rundt i rundkredsen. Så er klassemødet i gang.

3. Selve klassemødet: Der findes forskellige klassemødeformer, der kan tages i brug afhængigt af mødets formål. I denne sammenhæng vil klassemødet som nævnt bære præg af at være et ’inddragende klassemøde’, da formålet er at bringe elevernes perspektiver videre til forældremødet.

4. Afslutning: I indskolingen anbefales det, at afslutningen på klassemødet bør være lege eller aktiviteter, der samler klassen. Læse mere her om forslag til lege inden for en cirkel kunne være Blinkemorder, Frugtsalat eller Hviskeleg.

Materialet viser, hvordan du som lærer eller pædagog kan inddrage klassens elever i forbindelse med ét af følgende fælleskabstematikker:

-Sociale arrangementer

-Venskaber

-Konflikter mellem børnene

-Kommunikation og samarbejde

Her finder du finder mere viden om, hvordan du på en simpel og sjov møde arbejder med tematikkerne på et klassemøde.