Spørg forældrene om fællesskabet

Inden I sender jeres forældreundersøgelse ud til forældrene på jeres skole, er det en god i de at orientere forældrene om, hvorfor I laver undersøgelsen og hvad I skal bruge svarene til. Se et eksempel på sådan et forældrebrev her på siden.

Dit barn trives, når alle børn trives

Forældrebrev

Til alle skolens forældre

Kære forældre

På ”X” skole arbejder vi med at styrke fællesskabet på tværs af skolens elever, forældre og personale. For at styrke arbejdet vil vi gerne have mere viden om, hvordan det står til med fællesskabet set fra jeres perspektiv. Derfor har vi brug for jeres hjælp, og håber, I vil svare på 10 korte spørgsmål om fællesskab.

Undersøgelsen er sendt til alle forældre, der har børn på skolen, og vi er interesserede i svar fra alle forældre. Jo flere svar vi får, jo bedre tiltag kan vi lave for at styrke fællesskaberne på vores skole, så vi får alle børn med.

Er du forælder til mere end et barn på skolen, så vil vi gerne have dig til at gennemføre undersøgelsen en gang for hvert barn. Din besvarelse er anonym.

Tak for din hjælpen og dit bidrag til at styrke fællesskabet på skolen.

Venlig hilsen, skolebestyrelsen