Udsathed og børn på kanten af skolens fællesskaber
Skoleforældre kommer i med forskellige ressourcer og forudsætninger for at deltage i skole-hjem-samarbejdet. Her kan du læse om nogle af de barrierer der er i skolens fællesskaber og hvorfor det kan være en udfordring for nogen at deltage.
Børn i udsatte positioner
Gennem et helt skoleforløb kan børn opleve at befinde sig i en udsat position i kortere eller længere perioder af flere forskellige grunde. I de perioder kan det være svært for familien at støtte op om barnets skolegang og sociale aktiviteter, som hører med til fællesskaberne i og omkring skolen.
Børn kan være i en udsat position fx på baggrund af økonomi og kulturelle baggrunde, men vi ser i dag også en ny form for udsathed, der rammer bredere og alle samfundsgrupper. Når der tales om udsathed i forbindelse med Fællesskabet, menes det i en bred forstand og periodisk. I vores optik er børn og familier i udsatte positioner en meget sammensat gruppe, og udsatheden kan være forbundet med så forskellige udfordringer som fx:
At have en social og/eller økonomisk udsat familiebaggrund
At være i risiko for at blive marginaliseret i forhold til fællesskabet.
At være i krise eller i en svær fase i livet
At have psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser
Alle børn kan altså komme i en udsat position, og derfor er det vigtigt at give alle omkring klassen den indsigt og skabe tryghed for, at fællesskabet er der, hvis det brænder på.
Se vores video
Lor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.
Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui.
Konsekvenser ved at stå udenfor fællesskabet
Når børn oplever at stå udenfor fællesskabet i skolen, kan det mindske deres trivsel og motivation for at komme i skole. Det kan føre til ensomhed og mistrivsel og i værste fald skolevægring.
Når børn står udenfor fællesskabet, kan det også have store konsekvenser langt ind i deres voksenliv – og dermed også for samfundet. Fx har knap 3 ud af 10 børn, der vokser op i økonomisk fattigdom, ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 25 år, hvorimod det for andre jævnaldrende ”kun” er 18 procent.
Undersøgelser viser også, at hvis børn- og unge trives i skolen, så vil det mindske risikoen for alvorlig og hyppig kriminalitet og øge sandsynligheden for, at unge helt afholder sig fra tyveri, hærværk og vold. (kilder indsættes)
Cases spørg Maj – skolevægring, økonomisk, skilsmisse – evt. reference.
Barriere i skolens fællesskaber
Når der arbejdes med børn og skolens fællesskaber, er det vigtigt at vide noget om, hvilke barrierer der kan være for deltagelse i fællesskabet, og hvad man som lærer eller pædagog kan gøre for at overkomme barriererne og få elever på kanten af fællesskabet inkluderet.
I mødet med skolen kan normer, værdier og opdragelsesidealer divergere fra skolens rammer og forventninger. Lige så forskellige børnene i en klasse er, lige så forskellige er deres familier. Derfor kan skoler med ensartede, institutionelle krav til familierne være ulighedsskabende for børnenes adgang til fællesskabet. Familierne har nemlig meget ulige udgangspunkter for at honorere skolens forventninger og krav.
I vores researcharbejde ses især fire former for barrierer, som nogle familier møder, og som kan have betydning for børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet:
- Arrangementer der kræver brugerbetaling
- Arrangementer der kræver tid og overskud i hverdagen
- Arrangementer der kan være socialt udfordrende for børn
- Arrangementer der kan være socialt udfordrende for forældre