Sådan kan I undersøge fællesskaberne

Det er oplagt at få undersøgt, hvordan det står til med fællesskaberne blandt børn og forældre, og om alle har lige adgang til dem. Skole og Forældre giver her inspiration til, hvordan I kan gøre.

Dit barn trives, når alle børn trives

Det er altid en god ide at have viden om, hvordan det står til med fællesskaberne. Man kan som skolebestyrelse godt have en fornemmelse af, hvordan det går, men det er vigtigt at få noget data på det. Når børn og forældre er på kant af fællesskaberne, er det ofte noget, der ikke tales så højt om, og derfor er det også sværere at handle på. Der kan selvfølgelig komme henvendelser, eller de fagprofessionelle kan fortælle om udfordringerne, men så bygger viden kun på enkelt sager og ikke på generel viden og kan heller ikke kommunikeres videre ud.

Skolens børne- og forældrefællesskaber under lup

Motivationen for at komme i skole handler for de fleste børn om at komme over til deres venner. Det påvirker børns motivation for at lære, tro på dem selv og følelsen af at høre til. De trives, når de mærker, at de er en del af noget fælles. Omvendt ser vi, at børn, der mistrives, mister motivationen til at lære og komme i skole, når de ikke mærker at være en del af noget fælles. Derfor er det vigtigt at arbejde med skolens fællesskaber og forstå, at det rækker langt udover det, som foregår i klassen.

Når I skal undersøge skolens fællesskaber på jeres skole, kan I med fordel dele det op i undertemaer og se på hvert undertema for sig. De undertemaer, vi anbefaler, i forhold til at arbejde med fællesskabet i skolen og på baggrund af formålet med projekt Fællesskabet, er:

  • Forældrefællesskabet
  • Det sociale fællesskab blandt børnene i klassen udenfor skolen.
  • Klassefællesskabet i skolen

I formulerer selv de spørgsmål, I har behov for at få svar på. Gør det så præcist som muligt og noter gerne ved hvert spørgsmål, hvad I skal bruge svaret til. Skematisk sat op kan det fx se således ud:

Spørgsmål som ønskes belyst Hvad skal skolebestyrelsen bruge svaret til
Hvordan arbejder skolen med at understøtte venskaber blandt børnene? En generel indsigt i skolens praksis, som bl.a. kan bruges til at informere forældrene.
Svaret vil også være relevant, når skolens værdiregelsæt og principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber skal vurderes.
Hvad gør skolen for at række ud til forældre som ikke deltager til forældremøder eller skole-hjem-samtaler? Vurdere effekten af skolens principper for skole-hjem-samarbejde, og om der skal særlige indsatser til for at kunne nå alle forældre.
Hvordan arbejder skolen med forældresamarbejdet, så alle forældre inkluderes? Vurderer om alle forældre inkluderes i klassens forældregruppe, og om der skal særlige indsatser til for at rammesætte forældremøderne.
Hvordan arbejdes der med klassens fællesskab, når elever har længerevarende fravær? Vurdere skolens evne til at inkludere alle elever og til at understøtte elevernes fællesskab.
Hvordan kommunikerer skolen med hjemmet omkring konflikter i skolen? Vurdere hvordan skolen tager ansvar for skole-hjem-samarbejdet i konfliktsituationer.
Hvordan kommunikerer skolen om fællesskabets værdi? Vurdere hvordan skolen tager ansvar for at alle – både elever, forældre og fagprofessionelle kender fællesskabets værdi og deres roller ift. at hjælpe det på vej.

Listen af spørgsmål vil i både indhold og længde afhænge af jeres konkrete behov. Men det gælder om at få alle relevante spørgsmål formuleret allerede i planlægningen af tilsynet. Nye spørgsmål vil naturligvis opstå undervejs, men de spørgsmål, som bliver stillet tidligt i processen, har størst chance for at få svar, som I kan bruge til at gøre en forskel for skolens fællesskaber.

Viden – Hvad vil vi vide mere om og fra hvem?

Indsamlingen af viden er primært skolelederens ansvar. ”Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet,” står der i folkeskoleloven.

I kan derfor på skolelederen til at svare på jeres spørgsmål i en redegørelse, men det behøver ikke stå alene. I har også mulighed for at invitere nøglepersoner ind til et specifikt dagsordenspunkt på skolebestyrelsesmødet, hvor de kan bidrage med deres perspektiv. I forhold til spørgsmålet ”hvordan arbejdes der med klassens fællesskab, når elever har længerevarende fravær?”, kan det fx være relevant at inddrage fagpersoner fra skolen eller kommunen, som arbejder med skolevægring.

Jeres egne erfaringer, og den viden, som I i øvrigt måske har fået andre steder fra, er også relevant input i videns indsamlingen. Det kan også være, der er relevante datakilder som fx en undervisningsmiljøvurdering, Den skal I spørge skoleleder til. Endelig kan I jo også spørge eleverne og forældrene selv. Under alle omstændigheder er det en god ide at samle viden ind fra forskellige kilder, så I får et bredere perspektiv præsenteret.

Lav en forældreundersøgelse.

Forældrenes oplevelse af fællesskabet er relevant, da deres oplevelser til dels også afspejler elevernes oplevelse af at være en del af fællesskabet. For at få indsigt i forældreperspektivet, kan I enten spørge kontaktforældrene (som er den hurtige og lidt nemme løsning, men som også giver mere usikre resultater), eller I kan spørge alle forældrene. Vi opfordrer til, at I spørger alle forældrene, for at få et mere tydeligt resultat af jeres undersøgelse.

Skole og Forældre har i projekt Fællesskabet lavet en skabelon til en forældreundersøgelse om skolens fællesskaber. Spørgsmålene kan kopieres og anvendes i et værktøj til at gennemføre spørgeundersøgelser, som skolen har adgang til. Vær opmærksom på, at undersøgelsen skal overholde GDPR-reglerne, og hvis kommunen har en survey-platform, er det givetvis den sikreste.

Skabelonen til spørgeundersøgelsen kan du finde i menuen under “spørgeundersøgelse”.

Vi har lavet en national undersøgelse i 2024 med de samme spørgsmål, som i skabelonen. I kan sammenligne resultaterne fra jeres skole med landsgennemsnittet, som I finder her: (link)

Præsenter viden

Når alle relevante fakta og data er indsamlet, skal det præsenteres. Skriftlige kilder sendes ud som bilag til dagsordenen inden skolebestyrelsesmødet. Det vigtige i høringsfasen er at få fremlagt al relevant viden og erfaring. Mødelederen kan spørge efter viden og erfaringer, og I må først og fremmest lytte til hinanden. I høringsfasen må mødelederen holde diskussionerne tilbage, da det lige nu handler om viden og erfaringer. Opklarende spørgsmål er i orden, men det er ikke tid til vurdering endnu. Tag gerne en runde, så alle kommer til orde – også de medlemmer af skolebestyrelsen, der måske ikke siger så meget.

Vurdering — Hvad fortæller viden os?

Når alle fakta og data er fremlagt, skal det samlede materiale vurderes. Informationerne skal sammenholdes, struktureres og diskuteres. Nu skal I vurdere, hvordan situationen stemmer overens med jeres ønsker og skolens værdier og principper. I kan komme med forslag til, hvordan skolen kan bevæge sig i den ønskede retning, eller om der er steder, hvor der er behov for at blive lavet en særlig indsats.

Fx viser resultaterne fra en skole, at kun 50 procent af forældrene møder op til forældremøderne, og det viser sig, at skolen ikke har en plan for, hvordan der tages kontakt til de forældre, som ikke deltager. Der kan være behov for at se på skolens retningslinjer og principper for, hvordan skolen arbejder for at inkludere alle forældre til møderne eller hvordan mødet afholdes, så de fagprofessionelle ved, hvad de skal gøre med afsæt i skolens principper om skole-hjem-samarbejdet. Og så vælger skolebestyrelsen at evaluere indsatsen igen året efter.

Har I stillet specifikke spørgsmål som udgangspunkt for tilsynet, må I selvfølgelig forholde jer til svarerne på de spørgsmål.

Spørgsmålene her kan muligvis være en hjælp:

  • Er der de rigtige indsatser i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen i forhold til at understøtte venskaber mellem børnene?
  • Rækker skolen ud til alle forældre – også de der ikke deltager i forældremøderne?
  • Er forældresamarbejdet inkluderende?
  • Fungerer de sociale arrangementer i og omkring skolen for alle?
  • Er der økonomiske barrierer, som virker negativt på at få alle med i fællesskabet?
  • Har skolen et beredskab for børn og familier i krise, så de fortsat kan være med i fællesskabet?
  • Er der tilstrækkeligt fokus på klassens fællesskab i forhold til at forebygge fravær?
  • Har vi sat en tydelig retning for arbejdet på dette område i vores principper, værdiregelsæt og antimobbestrategi?
  • Er der noget, der peger på eventuelle handlinger, initiativer eller udviklingsindsatser?
  • Er der brug for, at vi tænker forældremøderne anderledes, så flere har lyst til at komme og flere bliver hørt?
  • Er der noget her, vi bør prioritere i skolens budget?

Forslag til tekst som introduktion til undersøgelsen til forældrene

Kære forældre.

På” X” skole arbejder vi med at styrke fællesskabet og styrke deltagelsesmulighederne i det. Derfor vil vi gerne have mere viden om, hvordan det står til med fællesskabet i dag set fra forældreperspektivet. Vi håber derfor, I vil bruge 5 minutter på at svare på 10 korte spørgsmål om fælleskab.

Undersøgelsen er sendt til alle forældre, der har børn på skolen, og vi er interesserede i svar fra alle forældre. Jo flere svar vi har, jo mere viden og grundlag for det videre arbejde.

Er du forælder til mere end et barn på skolen, så vil vi gerne have dig til at gennemføre undersøgelsen en gang for hvert barn.

Tak for din besvarelse.

Venlig hilsen, skolebestyrelsen.

Fakta om os

0%
Oplever konflikter
0 mio kr.
koster konflikterne skoler
0
Spil spillet i 2023

Undersøgelsens spørgsmål:

1. Dit barns klassetrin?

  • Børnehaveklasse
  • 1. klasse
  • 2. klasse
  • 3. klasse
  • 4. klasse
  • 5. klasse
  • 6. klasse
  • 7. klasse
  • 8. klasse
  • 9. klasse
  • Evt. 10.klasse

2. Oplever du, at der generelt set er et godt samarbejde i forældregruppen?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

3. Oplever du, at du kan tale åbent med de andre forældre i klassen, om det som kan være svært? Fx hvis der opstår udfordringer ift. dit eget barn eller hele klassen?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

4. Oplever dit barn at have venner i klassen?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

5. Oplever dit barn at blive inviteret til de (lege) aftaler han/hun ønsker at have?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

6. Oplever dit barn at være en del af klassens fællesskab?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

7. Har du en oplevelse af, at dit barn er med i legene/aktiviteterne i pauserne?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

8. Oplever dit barn at have voksne, som de er trygge ved i skolen?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

9. Oplever du, at dit barn føler sig set og hørt af skolens voksne?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

10. Er det dit indtryk, at dit barn er god til at samarbejde med de andre i klassen om det faglige?

  • I høj grad
  • I nogen grad
  • I mindre grad
  • Slet ikke
  • Ved ikke
  • Eventuelle kommentarer: (tekstfelt)

Se vores video

Lor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.

Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui.

For

Forældrene

Duis aute irure dolor in in voluptate velit esse cillum dolore eu.

For

Skolen

Duis aute irure dolor in in voluptate velit esse cillum dolore eu.

Spil

Spillet

Duis aute irure dolor in in voluptate velit esse cillum dolore eu.