Forældremøder

Forældremøder kan se meget forskellige ud, men fælles for de fleste er dog at tiden er knap og der er mange punkter på dagsordenen. Der er et fravær af tid til at tale sammen på kryds og tværs i forældregruppen, og det er en skam, da vi kan nå så meget mere med børnefællesskabet i klassen gennem gode forældrerelationer.
Det er med projekt Fællesskabet formålet at skabe bevidsthed omkring, hvordan du som fagprofessionel rammesætter et inkluderende, demokratisk og udbytterigt forældremøde, hvor din forældregruppe går hjem med mere viden om de andre forældre og følelsen af at være en del af noget fælles – nemlig børnenes sociale fællesskab.

Dit barn trives, når alle børn trives
Gult hjerte

Forældremøde på en ny måde med forældremødespillet

Forældremødet, som vi kender det i dag, sker 1-2 gange om året på de fleste skoler. På mødet er der i indskolingen ofte fokus på 3 dele til mødet: Information om skoleåret og fag, valg til kontakt- og trivselsforældre samt aftaler om fødselsdage og legegrupper. Mens der har været en stor udvikling i skolen på mange områder, har det stået mere stille, når det handler om forældremødet, og måden det afholdes på.

Ifølge en undersøgelse, der er lavet af Skole og Forældre i 2023, finder stort set alle forældre det vigtigt at deltage i forældremøder i deres barns klasse. Kun ca. 3 % erklærer sig enten helt eller overvejende uenige i, at det er vigtigt at deltage. 86 % af forældrene erklærer sig også enten helt eller overvejende enige i, at indholdet på forældremøderne i barnets klasse er relevant.

Undersøgelsen viser også, at nogle forældre synes, at forældremøderne kan være svære at deltage i. Ca. 14 % af forældrene erklærer sig enten helt eller overvejende enige i, at de ikke bryder sig om at være til forældremøde i barnets klasse. Og ca. 10 % erklærer sig enten helt eller overvejende uenige i, at de kan give udtryk for deres mening på forældremøderne. Som forældrene siger: ”Tidligere uenigheder og konflikter mellem forældre, der er dårligt løst, påvirker min tryghed til møderne og min lyst til at sige forskellige ting” og en anden ”Det er svært at komme igennem med noget, når andre er mere veltalende og vant til at tale foran forsamlinger.” De oplevelser er måske noget, du kan genkende som fagprofessionel? Men det er også noget, som du har mulighed for at ændre på. Spørgsmålet du kan stille dig selv er, om den tid du bruger sammen med forældrene på mødet, skaber nok værdi og kvalitet i samarbejdet mellem skole og hjem og om det gavner børnene og fællesskabet i klassen?

Peace

Følg med i vores podcast

Lor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Spotify
Apple Podcasts
Youtube

Italesæt aktuelle dilemmaer med Forældremødespillet

Forældremødet er det rum, hvor du som fagprofessionel har forældrene helt tæt på. Det er her, hvor du kan afstemme med dem, hvordan de kan bidrage som en ressource ind i skolen og hvilken rolle, de har for fællesskabet. Det er her, I kan lave aftaler om fx samarbejde og kommunikation gennem en god dialog. Det er her, I kan skabe det trygge rum med plads til alle, så det er lettere at tage snakken også, når det bliver svært.

Et af de værktøjer, som kan bringes i spil, er Forældremødespillet. Et digitalt spil, der spilles i grupper på telefonen, med små film og spørgsmål af ca. 20 minutters varighed. Med spillet bliver aktuelle dilemmaer vendt og drejet og alle forældrestemmer bliver hørt. Også dem, der måske er i en udsat position, og hvis barn har brug for legegruppen eller ikke har råd til mange dyre sociale arrangementer, men ikke tør sige det, fordi det er tabubelagt. Når alle stemmer kommer i spil, så sikrer det flere perspektiver og bredere opbakning. Og ikke mindst et stærkere børnefællesskab, fordi de aftaler, der laves, giver klare rammer i forældregruppen i forhold til, hvordan der skal handles og segmenterer, at alle har et ansvar i forhold til børnefællesskabet. Forældre bliver bevidste om, at skole-hjem-samarbejdet handler om andet end blot samarbejdet om deres enkelte barn, men også hele klassens trivsel.

Forældremøde spillet vil således også bidrage til dit arbejde som professionel, fordi I har haft samtaler og lavet aftaler, om de ting, der ofte kan fylde i en indskolingsklasse. Du ved, hvor du har forældrene, og de ved, hvor de har dig.

Du kan læse mere om spillet, og hvordan du bruger det i facilitatorguiden.

For

Forældrene

Duis aute irure dolor in in voluptate velit esse cillum dolore eu.

For

Skolen

Duis aute irure dolor in in voluptate velit esse cillum dolore eu.

Spil

Spillet

Duis aute irure dolor in in voluptate velit esse cillum dolore eu.