Brug viden til ny praksis
Når I har indsamlet viden, er det tid til at handle.
I denne del af processen gælder det om at få landet en beslutning. Det er primært mødelederens ansvar, at diskussionerne fører til noget konkret. Det kan I gøre ved at pege på det, I er enige om og forsøge at formulere konklusioner med fx ”Kan vi sige, at vi er enige om, at…” eller ”Måske kan vi lave et kompromis, hvor vi siger, at…”.
Hvis tilsynet viser, at alt er i orden, så kan I såmænd nøjes med at notere det i referatet. Men er der alligevel noget at gøre, noget der skal rettes op på (og det er der for det meste, når man kigger efter), må I prøve at sætte de nødvendige handlinger i gang.
Det vigtigste i denne del af processen er at være løsningsorienteret og tænke fremadrettet. Lidt forenklet og formuleret i overskrifter ser jeres værktøjskasse sådan her ud:
• Henstilling: Skolebestyrelsen kan henstille til skolelederen, at der iværksættes indsatser. I har ikke mandat til at beslutte, hvilke konkrete indsatser, det skal være, men I skal sætte en retning. Og skolebestyrelsen kan være en vigtig sparringspartner for skolelederen i forhold til en beslutning om de konkrete handlinger.
• Principper: I forhold til tilsynet må I særligt have fokus på jeres principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber og principperne for samarbejdet mellem skole og hjem. Men det kan også være, I har gjort fund i tilsynet, som kalder på ændringer i andre principper, eller at I formulerer helt nye principper. Med principperne sætter skolebestyrelsen retning for skolens arbejde, og skolelederen beslutter og effektuerer konkrete handlinger inden for rammerne af princippet. For at sikre, at et princips intentioner slår igennem på skolen, er det vigtigt, at de efterfølges af en handleplan fra skolelederen.
• Ordensregler, værdiregelsæt og antimobbestrategi: Det kan være, at den nye viden giver anledning til at ændre i ordensregler, værdiregelsæt eller antimobbestrategi.
• Budget: Områder og indsatser kan tænkes med i skolens budget.
Opfølgning
Når I har truffet beslutninger her, bør I også planlægge en opfølgning relativt kort tid efter, hvor I hører fra skolelederen, hvad der konkret er iværksat. Planlæg også, hvornår I skal kigge på effekten af de iværksatte tiltag.
Yderligere information og kurser
Skole og Forældre tilbyder kurser til skolebestyrelser, blandt andet konkret om tilsyn. Læs mere om kurserne her
Find flere konkrete værktøjer til arbejdet i Skolebestyrelsens værktøjskasse
Download eller køb skriftlige materialer om skolebestyrelsens arbejde.
Fakta om os
Se vores video
Lor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.
Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui.